Baggrund
Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske, og har levet det meste af mit liv, ved at lytte til mit sind og ikke til min krop. Jeg har haft stress og angst inden for rækkevidde, følelsesmæssige udsving og til tider en hjerne, der konstant har været på overarbejde. Til sidst var min krop så stresset, at jeg hverken vidste, hvad der var op og ned på mig selv.
Jeg trak håndbremsen, stoppede som sygeplejerske, da jeg ønskede et andet liv. Jeg lavede frivilligt arbejde et par år, tog på pilgrimsvandring i Indien og arbejdede med min kreativitet, som var dybt begravet.
Igennem min uddannelse til kropsterapeut og kropsterapeutisk yoga lærer har jeg lært mig selv at kende både de helt mørke sider, men også den styrke og ballast jeg har med i rygsækken. En udviklingsrejse der heldigvis aldrig slutter, og som jeg nu kan inddrage i mit arbejde som kropsterapeut og yogalærer.